Send os dine billeder og fortællinger

Subtropiske haver på vore breddegrader.

Send os dine billeder af mediterrane og andre subtropiske planter til glæde for alle gæster her på Florentsia.com - så vi allesammen kan blive inspireret til at forbedre vores egen havesamling.

Det kan være billeder af enkeltplanter eller havepartier. De kan være fra danske eller udenlandske haver - eller blot fra Sydens natur. De bedste billeder udvælges og præsenteres i dette galleri, som åbner snarest.

Vær venlig ikke at sende mails med mere end cirka 1 megabyte billeder ad gangen. Du må kun sende dine egne billeder og ikke billeder, som er copyright-belagte.

Selv om du sender billederne til Florentsia, og de efterfølgende bliver offentliggjort på denne side, er billederne stadig din ejendom og vil ikke blive brugt i nogen form for kommerciel sammenhæng uden din forudgående tilladelse.

Dit navn vil kun blive nævnt i forbindelse med billederne, hvis du giver tilladelse til det. Vi sætter pris på en beskrivelse af billederne: hvor de er taget, hvilke planter de forestiller, en sjov historie i forbindelse med dem osv.

Billederne sendes til service@florentsia.com.

................................................................................................................................

4 meter høj palme i botanisk have i København

Nordeuropas største japanske hørpalme (trachycarpus fortunei) finder du i Botanisk Have i København. Det er en fuldstændig overvældende oplevelse at stå på dansk grund og betragte en 4 meter høj, sund palme. Palmen var dog forholdsvis høj, allerede da den blev plantet ud, så de 4 meters vækst er ikke opnået på friland herhjemme. Normalt bliver "hjemmedyrkede" hørpalmer maksimalt 2 meter høje.

Trachycarpus fortunei på 4 meter. Underskoven består af små hørpalmer.

























Trachycarpus fortunei-palmen i København er sund og grøn. Her er den fotograferet i april 2006 efter en temmelig hård vinter.























................................................................................................................................

Cordyline i Silkeborg

Silkeborg hører til i den kolde ende af det danske vinterklima. Alligevel er det lykkedes John F. Pedersen at dyrke den new zealandske cordyline australis på friland. Men han har også andre spændende, eksotiske planter i sin have.

Cordyline-bed i flot harmoni med bunddække.


















Subtroperne møder det kolde nord: Cordyline-top over hækken med efterårs-birk som baggrund.

Tæt lille gruppe af trachycarpus fortunei (japansk hørpalme) ved en lun væg.


















Kiwi er en klatreplante. Her ses den sammen med bundvækst af blandt andet yucca gloriosa.

Hørpalmen foroven i foråret 2006 - uden drivhus. Her sammen med blandt andet agave americana og et citrontræ.

















Ægte sydlandsk stemning i Helsingør. Forrest til venstre hørpalme i potte. Der ses også buksbom i potte som overvintres i koldt drivhus. Bagest en phoenix canariensis, som overvintres i kølig vinterstue (5-10 grader).
















Strelizia i drivhus - hjembragt fra Gran Canaria.

Endnu et figentræ fra Helsingørs milde gader. Højden er tæt på de 3 meter. Fotografen er også her Lars Bjørn Madsen.

















7 år gammel bougainvillea i Lars Bjørn Madsens have i Helsingør. Det er oktober, og planten er i fuldt flor, før den sættes indenfor til overvintring.
























Tilføjelse i februar 2010 - smukt "orangeri" til overvintring:
Lars Bjørn Madsen har i sin have tæt ved Øresund bygget et smukt og karakterfuldt havehus af lutter genbrugsmaterialer. Huset er på 20 kvadratmeter, og der er 4 meter til kip i det lille orangeri, hvor han overvintrer mange af sine eksotiske, kuldefølsomme planter. Frosten holdes på afstand med en drivhusvarmeblæser med indbygget termostat. Blæseren går i gang, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. En sorptionsaffugter fra Munters forhindrer den værste dugdannelse på vinduerne, som ville kunne ødelægge træværket.

Lars Bjørn Madsen har virkelig været på jagt efter de helt usædvanlige byggematerialer. For eksempel er døren fra cirka 1890, det overfalsede vindue i gavlen er fra 1805, og den udskårne fodrem stammer fra et nedrevet 1500-talshus. Taget er på nordsiden belagt med tagpap, og på sydsiden er der termoruder. Inden i huset er der flere nyfremstillede finesser som en kanelleret pille mellem østgavlens vinduer lavet af århundredgamle gulvplanker.

Allerede i begyndelsen af februar har solen så meget magt gennem glasset, at den selv bag lette skyer kan drive temperaturen et par ekstra grader op i dagtimerne, fortæller han om huset, som er en fantastisk inspirationskilde.

Det usædvanlige havehus er bygget af blandt andet genbrugsmaterialer. Nogle af dem er mere end 400 år gamle.












I den varme del af året står de eksotiske planter udenfor i haven, men om vinteren opbevares de i det charmerende orangeri.















Når vintersolen skinner ind gennem de mange vinduer, stiger temperaturen nogle grader.






























Der er 4 meter til kip. Der er glas i den sydvendte del af taget.













Når temperaturen nærmer sig 0 grader, slår varmeblæseren til. Den suppleres af en affugter, som forhindrer voldsomme kondensdannelser, der kan skade træværket.

..................................................................................................................................

Stor hørpalme i Svendborg

Svend Erik Jensen i Svendborg har Fyns måske største japanske hørpalme - med det botaniske navn trachycarpus fortunei.

Palmen er sået i 1995 og udplantet i 2001.Her i 2006 er den cirka 2 meter høj, beretter Svend Erik Jensen. Billedet er fra foråret 2006.
Seneste nyt: I sommeren 2007 blomstrede denne palme for første gang. Det gjorde to af Svend Erik Jensens andre hørpalmer fra samme år også. Her har vi altså et fingerpeg om, at hørpalmer er cirka 12 år om at nå blomstringsstadiet, når de vokser i Danmark.

Svend Erik Jensens have i Svendborg rummer nogle af Danmarks største eksemplarer af cordyline australis (3,80 meter uden blomsterstand), cupressus sempervirens (5,5 meter) og trachycarpus fortunei (3 meter). Det imponerende er, at alle disse planter stammer fra frø, som blev sået i 1992-1994. 

Her er Sven Erik Jensens egen beretning:

"Cordylinen blomstrer i år for anden gang, og billedet viser også den visne blomsterstand. Efter første blomstring, som var for tre år siden, delte stammen sig i tre. Jeg har en plante mere fra samme såning, som har delt sig i to, men ikke blomstret anden gang endnu. Denne plante fik en frostskade på stammen for 6-7 år siden, som den stadig ikke er kommet sig helt over. Bladene tog overhovedet ikke skade. Det ser ud til, at en regnvåd stamme, der får en del frost, ikke er dens livret. Planten er er 2,5 m høj.

Cypressen har været udplantet siden1999 og har haft mange kogler siden 2001. Den har aldrig fået nogen form for beskyttelse og er nu 5,5 m høj.

Mine tre store hørpalmer blomstrer igen i år. De blomstrede for første gang sidste år. Planten på billedet er den eneste hunplante og har mange flere klaser med blomster i år. Sætter også mange frø. Jeg bestøver med en stor børste og går fra plante til plante. Hunplanten har oprette blomsterstængler, og hanplanten har hængende. Min hørpalme er 3 meter høj nu og har groet vildt hurtigt de to sidste år, faktisk 65 cm og med 14 nye blade pr. år. Det tyder altså på, at hørpalmer skal være udplantet en del år, før der rigtig kommer fart på. Jeg har et par stykker, som kun har været udplantet to til tre år, og de når ikke at få mere end 5-6 blade (pr. sæson, red.). 

Planten med de gule blomster på billedet er en cassia, senna corymbosa, som blomstrer overdådigt hele sæsonen og sætter en del bælge med frø som spirer villigt.

Ved siden af hørpalmen på det ene billede ses et 18 år gammelt judastræ (cercis siliquastrum) op ad muren.

Søren Simonsen fra Nykøbing Mors købte i 2000 en lille japansk hørpalme på en Fuchsia-tur til Belgien. Der var et køb, han ikke skulle komme til at fortryde.

Om sommeren har det flotte eksemplar af trachycarpus fortunei stået i haven i en murerbalje - i læ mod nord. Overvintringen er sket i en kold udestue. I rigtig kolde perioder har palmen fået lidt bobleplast over sig. 

I år belønnede den så sin glade ejer med en flot blomstring - noget endnu kun de færrest har oplevet her i Danmark. Billederne er taget af Søren Simonsen i sensommeren 2006.

For 22 år siden såede Marcus Thaler nogle pinjefrø fra Italien. Et af træerne blev plantet ud i haven på Sjællands Odde 3 år efter, og denne pinje er i dag næsten 4 meter høj og utvivlsomt Nordens største af sin art. Normalt er pinjen et karaktertræ i landene omkring Middelhavet, ikke mindst i Italien. De paraplyformede kroner præger landskaberne mange steder, og træet er så forbundet med mediterran kunst, kultur og mad (kernerne er spiselige), at man næsten ikke kan forestille sig en pinus pinea udenfor under vore himmelstrøg.

Men pinjen er hårdfør - tåler formentlig ned til -15 grader - og nu står den statelig i Marcis Thalers have. Klimaet på Sjællands Odde mildnes af det omgivne hav. For ikke-kendere er pinjen blot endnu et fyrretræ på vejen, men for plante-entusiaster er den nærmest en sensation - og et bevis på, at man kan prøve sig på friland med mange flere planter, end man måske umiddelbart forestiller sig. Den hårdeste vinter indtraf for blot et par år siden, i 2005/2006, hvor flere døde grene viste sig hen på foråret, forklarer Marcus Thaler.

Pinjen på Sjællands Odde begyndte at sætte kogler i 15-årsalderen. Her i efteråret 2007 sidder der 8-9 kogler på træet. Koglernes kerner er meget spirevillige i Marcus Thalers vinterhave, men temperaturen skal holdes ret højt, 25-30 grader i 7-9 dage, efter at de har åbnet sig. Ellers har de tendens til at rådne, fortæller han.

Ved første blik ligner det et almindeligt fyrretræ, men det er Nordens største eksemplar af det mediterrane karaktertræ pinus pinea.































Træet har efter 22 år smidt de nederste grene og er langsomt på vej mod at danne pinjernes karakteristiske paraplyformede krone.

Finn Skovdal har med tiden fået en række virkelig spændende subtropiske vækster. Han ahr en af landets største, ægte cypresser og mange andre fine ting. Men her lader vi ham selv fortælle:

”Vores hus og have på cirka 900 kvadretmeter ligger i Stensballe i udkanten af Horsens på nordsiden af Horsens Fjord cirka 1 km fra fjorden. Der har formentlig været have på stedet i flere hundrede år, men den nuværende have er anlagt af os, da vi købte huset i 1990. Hus og have har oprindeligt hørt til Herregården Stensballegård, hvis park støder op til haven, sammen med resterne af den oprindelige voldgrav. Stedet er omgivet af høje træer, der giver læ fra næsten alle verdenshjørner og den værste nattefrost mildnes af Horsens Fjord, når den ikke er frosset til. Der har fra gammel tid ligget mange æbleplantager i området formentlig på grund af det relativt milde klima, og fordi der kun sjældent er nattefrost i blomstringsperioden. Og det er jo også godt for sarte planter.

Vi har haft hus og have siden 1971 på Østfyn, Sydsjælland og nu Østjylland og har forsøgt os med eksotiske planter alle stederne, for eksempel figen, vin, fersken, abrikos, morbær med flere.

Den ægte cypres (Cupressus sempervirens) på sydsydvestsiden af vores hus er 3,50-4 meter høj. Den stammer fra frø indsamlet i Provence. Den er sået i begyndelsen af 90’erne, plantet ud nogle år efter og har siden stået samme sted. Oprindelig var der to, men den anden blev fældet for nogle år siden, fordi den var for miserabel efter en lidt hård vinter, og fordi den ikke helt havde den karakteristiske slanke facon. Det er vist det, man kan risikere, når der er tale om frøplanter.

I begyndelsen blev de grundigt dækket med blade og granris. Nu får den et lag blade omkring stammen om efteråret. Den ser ofte noget brun og vissen ud om foråret. Har det set for slemt ud, er det værste blevet studset væk, og indtil nu har den skudt igen og er blevet grøn og pæn i løbet af sommeren. Den har jævnligt haft kogler, men om det er med spiredygtigt frø ved jeg ikke. Jeg vil tro, at den laveste temperatur den har været udsat for er minus 15-16 grader i midten af halvfemserne.

Vores laurbærtræ er plantet i drivhus i midten af halvfemserne. Drivhuset blev fjernet i 2002 eller 2003, men planten fik lov til at blive stående og har klaret sig udendørs siden, selv om forholdene formentlig kunne være lidt gunstigere. Kampestensmuren vender sydsydøst, og den har fuld sol det meste af dagen, men den kan ikke hente et par ekstra graders varme fra huset en kold vinternat. Den får et godt lag blade om fødderne om efteråret, men ellers ingen dækning. Det er sket et par gange, at nogle af de tykkere grene er frosset ihjel, men planten har overlevet indtil nu og skyder villigt igen. Skudspidserne fryser væk hvert år,” slutter Finn Skovdal.

Den ægte cypres (cupressus sempervirens) har passeret tagrenden. Billedet er taget i 2007. Husvæggen vender sydsydvest.

Den lille laurbærbusk (laurus nobilis) var oprindelig dækket af et nu fjernet drivhus. Billedet er taget den 26. november 2007.

Stemningsfuldt og subtropisk. På billedet taget 1. september 2006 ses en  7-8 år gammel hørpalme (trachycarpus fortunei). Den får et godt dække af blade om rod og stamme om efteråret og dækkes med bobleplast om vinteren. Figentræerne til højre har stået der siden 1990 giver mange modne figner de fleste år. Planten foroven er en vin. Opuntia-kaktusserne til venstre er også fra først i halvfemserne og får mange blomster, fortæller Finn Skovdal.

Martin Reimers fra Gråsten har ”leget med” frostfølsomme træer og buske de sidste 20 år, så han hører absolut tul blandt de mest erfarne danske havefolk inden for dette område. Blandt andet har han adskillige trachycarpus fortunei (japansk hørpalme) i haven hele året rundt. De er fra 3 til 17 år gamle. Den største er knap 4 meter høj og en af de mindre blomstrede flot i sommer, forklarer Martin Reimers, som også oplyser, at han ikke vinterdækker sine hørpalmer.

Den mest imponerende, eksotiske plante i Reimers have er dog nok en 4 år gammel eucalyptus gunni, der her i slutningen af 2007 er hele 6,5 m høj - nok en kandidat til Danmarks højeste eukalyptus. Men også en 3-4 meter høj cupressus sempervirens (ægte cypres) påkalder sig opmærksomhed.

Martin Reimers har sendt en spændende oversigt - med forklaringer - over nogle af de eksotiske vækster i hans have. Den bringer vi her:

”Nedenfor vil jeg lige nævne nogle af de planter, som vi har haft stor glæde af gennem årene. Vi har dyrket dem langs husvæggene udendørs hele året med ingen eller meget begrænset vinterdækning.

Albizzia julibrizzin

Stor busk med akacieagtigt, ualmindelig smukt løv. Med tålmodighed og en del held blomstrer den med lyserøde akacieblomster. (kan ses i Botanisk Have i København med blomst de fleste år - er desuden nem fra frø).

Phormium tenax

Stedsegrøn meget stor irisagtig plante. Vi har givet nogle venner på Rømø en aflægger, der nu når op over underkanten på deres hustag! Phormium er nem at dele. Den mørkegrønne sort er tilsyneladende mest hårdfør. Flere andre sorter har vi problemer med at holde liv i udendørs om vinteren.

Clerodendron bungei (både arten og sorten pink diamond)

En stærkt rodskydende kortlivet busk der bliver op til et par meter høj med smukke, efterårsblomstrende, lyserøde blomsterskærme. I samme slægt som det mere kendte skæbnetræ, clerodendron trichotomum. Bungei er svær at skaffe, men når man har den sætter den mange rodskud, som nemt formeres til nye planter. En hade- eller elskeplante!

Phygelius capensis, kapfakkel

En havestaude som ses hist og pist. I virkeligheden er det en busk. Vi har espalieret den og har glæden af indtil ½-meter store røde blomsterstande op ad muren lige til frosten sætter ind i 1-3 meters højde uden at den fryser ned om vinteren.

Eriobotrya japonica

Japansk mispel. Frugterne fås af og til i butikkerne og kernerne spirer rigtig let. En busk med ualmindelig smukke stedsegrønne, årede blade, der bliver op til 30 cm lange.

Cupressus sempervirens

Ægte cypres. Den søjleformede varietet der ses meget i Sydeuropa. Planten er vel 7 år gammel og 3-4 meter høj. Den har sat kogler de sidste par år.

Senecio greyii

En stedstegrøn lav brandbægerbusk med smukke gråfiltede blade. Bliver ikke mere end ½ m høj og studses med hækkesaksen en gang imellem for at blive ved med at være tæt. Smuk hele året. Specielt, når den blomstrer med gule små mælkebøtteblomster! Kan let formeres ved nedkrogning. Kan gro frit i haven.”

Clerodendron bungei-varianten i Martin Reimers have blomstrer smukt om efteråret. Plantearten fryser normalt tilbage ved temperaturer under -12 grader, men skyder på ny nedefra.

Den kun 4 år gamle eucalyptus gunii er allerede 6,5 meter høj - vel nok det største eukalyptustræ i Danmark.

Trachycarpus fortunei med flotte blomsterstande. Der kom dog ingen frø ud af palmens anstrengelser, oplyser Martin Reimers.

..................................................................................................................................

Cordyline i blomst
Per T. Larsen i Tåstrup ved København har haft en cordyline australis i 7 år, og den har stået på friland i 3 år, oplyser han. Nu er den i blomst. Planten vinterdækkes med en fleecepose. Per T. Larsen har sendt disse billeder.

Cordyline australis i blomst i foråret 2008.

Cordylinens hvide blomster i næroptagelse.

Eksotisk bed med flot stemning

Henrik M. A. Andersen fra Greve syd for København anlagde midt i april i år (2008) et flot og meget overskueligt bed med hårdføre palmer og en yucca. 

Bedet domineres af 5-6 år gamle hørpalmer (trachycarpus fortunei) og en enkelt mini-chusanpalme (trachycarpus wagnerianus). Men der er også blevet plads til de mere vovelige eksperimenter, nemlig en yucca filamentosa "bright edge" (lyse bladkanter), en europæisk dværgpalme (chamaerops humilis) og to nært beslægtede gelepalme-arter (butia capitata og butia eriospatha).
 

Hele bedet i ét blik: Bagest fra venstre to hørpalmer. Palmen yderst til venstre er for nylig med succes blevet flyttet efter at have stået op ad en husmur i fire år. Yderst til højre bagest en stor chamaerops humilis, som tidligere stod i en krukke. Forrest en yucca filamentosa "bright edge", en gelepalme (bag stenen), en minichusan-palme og en uldhåret gelepalme (nærmest hækken).

Yucca filamentosa "bright edge" hedder denne dekorative yucca med gulhvide kanter. På fototidspunktet er den netop afblomstret. Den væltede krukke er med til at skabe en nærmest antik stemning i det subtropiske bed.

Så enkelt skaber man stemning på træterassen - blandt andet med en lilla bourganvillea.

En hørpalme plantet ud i haven er her i selskab med blandt andet en bananplante og en stor daddelpalme, begge i potte.

Den ægte daddelpalme er mere end 2 meter høj med karakteristiske, meget lange fjerblade, præcis som i Syden.

Flot, rank hørpalme er plantet ved kanten af træterassen. Kalundborg er med sin kystnære beliggenhed velegnet til hårdføre palmer.

Den store eucalyptus gunnii har i den varmeste årstid selskab af to palmer i potte.

I den eksotiske gartners egen have

På denne side viser vi, Florentsia-læsernes haver. Men mange har spurgt, hvad Florentsias grundlægger (jeg hedder Aksel Brinck) har i sin egen have. Så derfor lægger jeg her nogle billeder frem, som viser et udvalg af havens eksotiske planter. Der er også andre, gode ting at kigge på, men dem lægge jeg ud en anden gang.

De fleste af mine eksotiske vækster er plantet ud i en lille beskyttet gårdhave. Billederne er fra september 2009, og haven ligger i Damsholte midt på det vestlige Møn. Her er klimaet ikke som normalt på små øer. Vi befinder os i en lavning midt på øen, og vintertemperaturen kan komme langt ned. Ofte ligger den en klar vinternat 4-5 grader lavere end ude ved kysten. Hvis du kender noget til USDA-zoneopdelingen, så er vi her i 7b, mens Møn-kysten er 8a, ja, nogle steder endda 8b.

Aralia spinosa er et ret hårdført, løvfældende træ fra det sydøstlige USA, hvor klimaet er varmt tempereret eller køligt subtropisk. På dansk hedder træet fandens spadserestok, fordi grenene er tæt besat med kraftige torne. Træet er cirka 4 meter højt og vel omkring 8 år gammelt.

Cordyline australis hedder på dansk køllelilje, og det er en new zealandsk specialitet. Dette unge eksemplar er begyndt at danne stamme, og den vil med tiden kunne blive 2-3 meter høj. Kølleliljen er forholdsvis frosthårdfør. Dette eksemplar havde sin vinter-premiere i 2008/2009, hvor en minimumtemperatur på -10 grader blev klaret næste uden synlige skader.

3 meter høj eucalyptus dalrympleana, en sydøstaustralsk eukalyptusart, som har vist sig virkelig velegnet til danske forhold. Vokser hurtigt og tåler tocifrede minusgrader. Nærbilledet viser de pileformede voksenblade. Som ung har den som mange andre eukalytpusarter rundede blade.

Eucalyptus gunnii - på australsk "cider gum" - er også en af mine favoritter. Den er frosttolerant, næsten lige så modstandsstærk som eucalyptus dalrympleana. Og så vokser den hurtigt. Dette eksemplar har på fire år passeret de fire meter og vokser ustoppeligt videre til vejrs. Eneste ulempe er en forholdsvis spinkel stamme, som jeg har valgt at støtte, for ikke vinden eller tung sne skal bøje træet helt ned. I forgrunden en japansk hørpalme.

Endnu en eukalyptus, som jeg holder meget af. Eucalyptus rodwayi fra Tasmanien er ikke helt så hurtigt til vejs som slægtningene gunnii og dalrympleana. Til gengæld har den det fineste løv med meget smalle og lange voksenblade. Tilmed er den mindst ligeså hårdfør over for frost. Den har færre vinterskader end nogen anden eukalyptus, jeg kender, måske lige bortset fra sneeukalyptussen, eucalyptus niphophila. Den viste eucalyptus rodwayi fra min have er lidt højere end 2 meter.

Nærbillede af fatsia japonica, den stedsegrønne sydøstasiatiske busk, som herhjemme sælges under navnet stuearalie, selv om den trives bedst udenfor og ikke er nogen aralie. Har vist sig utrolig hårdfør over for frost og har overlevet -16 grader (men så tabte den også alle bladene). Sender hvert efterår en imponerende blomsterstand til vejrs, og hvert år dør blomsterstanden, før den folder sig helt ud. Frosten fælder den, ærgerligt! Busken er efter 6-7 år på stedet - foran et lunt sydvendt plankeværk - kun cirka 1 meter høj, men noget bredere.

Bananplanten midt i billedet er cirka 4 år gammel på stedet. Den når ikke de imponerende højder, som man ser hos flere af mine kunder, men, ok, 1,5 meter går da også an. Til gengæld består den efterhånden af 6-7 separate planter, og antallet synes at vokse år for år. Musa basjoo, som den hedder på botanisk, fryser ned hvert efterår, men dukker frem igen i maj (i år i april!). Sådan en må man bare have i en eksotisk have - den slår virkelig den tropiske stemning an. Foran anes en rosmarinbusk og en pinje med både blå ungdomsnåle og grønne voksennåle. Pinjen er netop blevet voksen i år efter tre år på stedet. Det er spændende at følge, og voksennålene er mere spinkle og betydelig længere end på de fyrretræer, men normalt ser herhjemme.

Idyllisk haveparti i det tidlige efterår - og i skarpt modlys. Palmen i midten er en trachycarpus fortunei, japansk hørpalme. Dette er begynderpalmen for enhver, som drømmer om at anlægge en subtropisk afdeling i sin danske have. Det er den mest frosthårdføre palme, som også kan opnå en passende højde. 15 frostgrader klarer den uden problemer, men dog med nogle bladskader, der viser sig om foråret og på de første, nye blade i maj og juni. Kan blive 4 meter høj i Danmark og blomstrer, når den er cirka 15 år.

.