Send os dine billeder og
fortællinger
Subtropiske haver på
vore breddegrader.
Send os dine billeder af
mediterrane og andre subtropiske planter til glæde for alle
gæster her på Florentsia.com - så vi
allesammen kan blive inspireret til at forbedre vores egen havesamling.
Det kan være billeder af enkeltplanter eller havepartier. De
kan være fra danske eller udenlandske haver - eller blot fra
Sydens natur. De bedste billeder udvælges og
præsenteres i dette galleri, som åbner snarest.
Vær venlig ikke at sende mails med mere end cirka 1 megabyte
billeder ad gangen. Du må kun sende dine egne billeder og
ikke billeder, som er copyright-belagte.
Selv om du sender billederne til Florentsia, og de
efterfølgende bliver offentliggjort på denne side,
er billederne stadig din ejendom og vil ikke blive brugt i nogen form
for kommerciel sammenhæng uden din forudgående
tilladelse.
Dit navn vil kun blive nævnt i forbindelse med billederne,
hvis du giver tilladelse til det. Vi sætter pris på
en beskrivelse af billederne: hvor de er taget, hvilke planter de
forestiller, en sjov historie i forbindelse med dem osv.
Billederne sendes til service@florentsia.com.
................................................................................................................................
4
meter høj palme i botanisk have i København
Nordeuropas største japanske hørpalme
(trachycarpus fortunei) finder du i Botanisk Have i
København. Det er en fuldstændig
overvældende oplevelse at stå på dansk
grund og betragte en 4 meter høj, sund palme. Palmen var dog
forholdsvis høj, allerede da den blev plantet ud,
så de 4
meters vækst er ikke opnået på friland
herhjemme.
Normalt bliver "hjemmedyrkede" hørpalmer maksimalt 2 meter
høje.
Trachycarpus fortunei
på 4 meter. Underskoven består af små
hørpalmer.
Trachycarpus fortunei-palmen i
København er sund og grøn. Her er den
fotograferet i april 2006 efter en temmelig hård vinter.
................................................................................................................................
Cordyline
i Silkeborg
Silkeborg
hører til i den kolde ende af det danske vinterklima.
Alligevel er det lykkedes John F. Pedersen at dyrke den new zealandske
cordyline australis på friland.
Men han har også andre spændende, eksotiske planter
i sin have.
Cordyline-bed i flot harmoni med
bunddække.
Subtroperne møder det
kolde nord: Cordyline-top over hækken med
efterårs-birk som baggrund.
Tæt lille gruppe af
trachycarpus fortunei (japansk hørpalme) ved en lun
væg.
Kiwi er
en klatreplante. Her ses den sammen med bundvækst af blandt
andet yucca gloriosa.
En
meter høj bananplante er den senest tilkomne plante i John
F.
Pedersens eksotiske have. Her fotograferet i foråret 2007.
.................................................................................................................................
En af Danmarks mest erfarne
Lars Bjørn
Madsen og hans hustru i Helsingør er blandt de danskere, som
har længst erfaring med eksotiske planter - både
på friland, i potter, i koldt drivhus og i kold havestue.
I sin have har han de sidste tre år haft en japansk
hørpalme, som han vinterbeskytter på sin helt egen
måde. Se billederne nederst i dette afsnit.
Vi gengiver her med tilladelse fra Lars Bjørn Madsen nogle
af de erfaringer, han har gjort sig med en række eksotiske
planter. Teksten er skrevet 2. maj, 2006.
Trachycarpus
fortunei (japansk hørpalme):
I de sidste
3 år har vi haft trachycarpus fortunei i vor have, og jeg har
dækket den ene af vore i haven permanent udplantede palmer med
en slags minidrivhus, der har gjort, at bladene ikke er ødelagt
på samme måde som vinteren før.
Drivhuset blev fjernet
omkring 25. marts.
Tre eksemplarer af palmen har vi i store potter, som
om vinteren sættes ind i vort drivhus (uopvarmet/koldhus). Potterne
beskyttes med et isolerende materiale, men bladene dækkes
ikke for at
undgå råd og svamp. Disse tre palmer trives noget
bedre end den
førnævnte
udplantede af slagsen, så det bliver spændende at
se, hvor hurtigt
potte-palmerne overhaler deres udplantede artsfælle, da alle fire indtil
nu er nogenlunde lige store.
Nerium
oleander (nerium):
I vort
drivhus har vi også
de sidste 3 vintre haft en meget stor Nerium Oleander (den med
lyserøde,
tætte blomster) stående på samme
måde som palmerne. Den finder
bestemt ikke velbehag ved dette meget kolde vinterhi, men den har indtil
nu overlevet, men må hvert år bruge sommeren til at
restituere
sig og opnå samme størrelse som da den blev sat
ind året før.
Jeg har ikke hørt om andre, der har haft nerier ude om
vinteren. En anden af
vore store nerier planter vi direkte ud i haven i midten af maj, og den
bliver først gravet op i løbet af
efteråret.
Vor erfaring med nerier
er dog, at ingen af dem blomstrer udenfor drivhuset, da de efter min
erfaring kun blomstrer ved en længerevarende temperatur
på minimum 20
grader celsius, og det er jo sjældent her i Danmark.
Olea
europea (oliven):
Vor omkring
2 meter høje og buskede oliven er ca. 20 år
gammel, hjemført
fra Kreta (gave fra en olivenavler) og meget stor. Den har vi aldrig
vovet at sætte ud i frost, da rødderne jo ikke
tåler det, men sætter
den som regel ud i drivhuset omkring 1. april, hvor den står
indtil den
har skudt nye blade og blomstret. Derefter står den ude i haven i
læ indtil september-oktober, hvor den sættes ind i
drivhuset indtil 1.
november, hvorefter den kommer helt indendøre i vor
havestue, der holder
omkring 5-10 graders varme som minimum om vinteren.
Citrus-træer:
Citrustræer
vover vi først at sætte ud i haven omkring midten
af maj, men
allerede 1. april kommer de ud i drivhuset - altså dog lidt
senere i
år, hvor det har været ganske usædvanlig
koldt.
Californiske
agaver:
Californiske
agaver (hjembragt derfra af os) har vi to store eksemplarer af, og
forrige vinter tog vi chancen og lod dem blive i drivhuset, hvilket
nær havde taget livet af dem. Vi måtte om
foråret, da de skulle stilles ud,
beskære de halvrådne rødder og ligeledes
bladene, og det reddede dem
fra døden. Nu har vi just sat dem ud efter vinterhi i vor havestue.
Så disse kan med vor erfaring ikke tåle
temperaturer under 5-10
graders frost i længere tid.
Andre
eksotiske vækster:
Vi har
også erfaring med Annona Cherimoya, dette smukke subtropiske frugttræ,
som er populært på Spaniens sydkyst. Herfra fik jeg
et frø for omkring
20 år siden, og planten gror i bedste velgående,
men vor erfaring er
at den ikke kan tåle alt for lave vintertemperaturer,
hvorfor den
heller ikke bryder sig om vor havestue. Den overvintrer i en af vore
kølige stuer.
Vi prøver også jævnligt med
advocado-træer, men vi har endnu ikke haft held til at
få en plante til at leve mere end ca. 5 år,
hvorefter de nye blade
af uforklarlige grunde går ud, inden de bliver ret meget større
end olivenblade. Så nu opgiver vi, når vor sidste
advocado er afgået
ved døden.
Blandt vore andre subtropiske planter kan vi nævne figen
(gror i bedste velgående
ved vort hus og er 5 m høj og giver masser af figner hvert år),
strelizia, flamboyant (flame of the forest), annanas, figenkaktus, mange slags
agaver og en bøg fra Georgia, USA.
Tilføjelse
i november 2007 - bougainvillea:
Lars
Bjørn Madsen sendte i november 2007 en fin beskrivelse af
årets
gang med en stor, ældre bougainvillea, også kaldet
trillingeranke på dansk. Den er ikke
hårdfør, men
skal stå køligt indendørs om vinteren.
Her er, hvad
han skriver (i let redigeret form):
"Bougainvilleaen har stået ude i haven lige siden slutningen
af april (hvor den
dog tilbringer foråret i drivhuset, ligesom den atter
sættes derind i
slutningen af september), og den har blomstret uafbrudt siden engang i maj. Den
er omkring 7 år gammel og bliver hvert år klippet
ned og sat ind i vor
vinterhavestue, hvor den taber alle blomster og blade, antagelig
på grund af
det relativt ringe lys. I løbet af marts/april begynder den
så
småt at vise
sine små bladknopper, så vi ved at den stadig lever
i bedste
velgående.
I løbet af vinteren vandes den naturligvis minimalt."
Lars Bjørn Madsen tilføjer, at han i år
(2007) har
sat planten ind for vinteren i en lys vinterhave med et noget
overraskende resultat:
"Jeg har
erfaring med, at bougainvillea beholder bladene hele året i troperne,
og efter det just overståede eksperiment med at have
bourgainvillea'en stående ude så lang tid som i
år (november, red.), hvor den blot
er fortsat med at blomstre lystigt, tyder noget på, at den
kun smider bladene,
hvis den sættes ind i et køligt, forholdsvis
mørkt rum, men derimod beholder
dem, hvis forholdene er lyse nok. Det synes endog, som om lyset er vigtigere
end varmen, for den har jo ikke just haft det særlig varmt i oktober.
Litteraturen synes at udtrykke lidt divergerende meninger om sagen. Vort
eksemplar er i disse år bestemt ikke imponerende i
størrelse, men et
år var den
endog meget stor, hvilket fik mig til at sætte den ud
på vor sydvendte
altan, hvor rankerne kunne brede sig ud og ned over altanen. Men der var
åbenbart for meget vind til, at den syntes om at opholde sig
der,
så den gik
nærmest helt i stå."
"Generelt
må vi jo sige om vore kulturplanter, at det primære
problem er, at planterne
ikke nødvendigvis trives lige dér, hvor vi
ønsker de skal gro. Mange
tænker heller ikke på, at netop denne upraktiske
kendsgerning er
forklaringen på, at vore dyrebare planter kan dø,
mens skvalderkålen vokser
uhæmmet på sit selvvalgte voksested, uanset hvor
meget vi bruger lugejernet.
Når vi yderligere udfordrer skæbnen med dyrkning af planter,
der hader nordpolens iskolde vinde ligeså meget, som vor
digter H.C.
Andersen
gjorde, så må vi jo finde os i tab i ny og
næ," fortæller Lars Bjørn Madsen klogt
og lærerigt om sine erfaringer.
Se billedet af bougainvilleaen nederst i dette afsnit.
Lars
Bjørn Madsen har konstrueret dette minidrivhus til sin
japanske hørpalme. Drivhuset beskytter planten i
vinterperioden.
Hørpalmen foroven i
foråret 2006 - uden drivhus. Her sammen med blandt andet
agave americana og et citrontræ.
Ægte sydlandsk
stemning i Helsingør. Forrest til venstre
hørpalme i potte. Der ses også buksbom i potte som
overvintres i koldt drivhus. Bagest en phoenix canariensis, som
overvintres i kølig vinterstue (5-10 grader).
Strelizia i drivhus - hjembragt
fra Gran Canaria.
Lars Bjørn Madsen har
indfanget dette velvoksne figentræ på et
militærområde i Helsingør.
Endnu
et figentræ fra Helsingørs milde gader.
Højden er
tæt på de 3 meter. Fotografen er også her
Lars
Bjørn Madsen.
7
år gammel bougainvillea i Lars Bjørn Madsens have
i
Helsingør. Det er oktober, og planten er i fuldt flor,
før den sættes indenfor til overvintring.
..................................................................................................................................
Stor
hørpalme i Svendborg
Svend Erik Jensen i
Svendborg har Fyns måske største japanske
hørpalme - med det botaniske navn trachycarpus fortunei.
Palmen
er sået i 1995 og udplantet i 2001.Her i 2006 er den cirka 2
meter høj, beretter Svend Erik Jensen. Billedet er fra
foråret 2006.
Seneste nyt: I sommeren 2007 blomstrede denne palme for
første
gang. Det gjorde to af Svend Erik Jensens andre hørpalmer
fra
samme år også. Her har vi altså et
fingerpeg om, at
hørpalmer er cirka 12 år om at nå
blomstringsstadiet, når de vokser i Danmark.
Nyt
fra Svend Erik Jensen, august 2008:
Svend Erik
Jensens have i Svendborg rummer nogle af Danmarks største
eksemplarer af
cordyline australis (3,80 meter uden blomsterstand), cupressus
sempervirens
(5,5 meter) og trachycarpus fortunei (3 meter). Det imponerende er, at
alle
disse planter stammer fra frø, som blev sået i
1992-1994.
Her er
Sven Erik Jensens egen beretning:
"Cordylinen
blomstrer i år for anden gang, og billedet viser
også den visne blomsterstand.
Efter første blomstring, som var for tre år siden,
delte stammen sig i tre. Jeg
har en plante mere fra samme såning, som har delt sig i to,
men ikke blomstret anden
gang endnu. Denne plante fik en frostskade på stammen
for 6-7 år siden,
som den stadig ikke er kommet sig helt over. Bladene tog overhovedet
ikke
skade. Det ser ud til, at en regnvåd stamme, der
får en del frost, ikke er dens
livret. Planten er er 2,5 m høj.
Cypressen
har været udplantet siden1999 og har haft mange kogler siden
2001. Den har
aldrig fået nogen form for beskyttelse og er nu 5,5 m
høj.
Mine tre store hørpalmer blomstrer igen i år. De
blomstrede for første gang
sidste år. Planten på billedet er den eneste
hunplante og har mange flere
klaser med blomster i år. Sætter også
mange frø. Jeg bestøver med en stor
børste og går fra plante til plante. Hunplanten
har oprette blomsterstængler, og
hanplanten har hængende. Min hørpalme er 3 meter
høj nu og har groet vildt
hurtigt de to sidste år, faktisk 65 cm og med 14 nye blade
pr. år. Det tyder
altså på, at hørpalmer skal
være udplantet en del år, før der rigtig
kommer
fart på. Jeg har et par stykker, som kun har været
udplantet to til tre år, og
de når ikke at få mere end 5-6 blade (pr.
sæson, red.).
Planten
med de gule blomster på billedet er en cassia, senna
corymbosa, som blomstrer
overdådigt hele sæsonen og sætter en del
bælge med frø som spirer villigt.
Ved siden
af hørpalmen på det ene billede ses et 18
år gammelt judastræ (cercis
siliquastrum) op ad muren.

På
dette billede fra sommeren 2008 ses fra venstre en lille cordyline
australis, en søjleformet cupressus sempervirens, en cassia
i
blomst, en høj cordyline australis og nederst til
højre i
potte en cycas.
Hørpalmen
til venstre fotograferet i sommeren 2008 er måske Danmarks
højeste dyrket fra frø af ejeren selv. Til
højre
ved muren ses et judastræ, cercis siliquastrum.
..................................................................................................................................
Hørpalme
i blomst i Nykøbing Mors
Søren
Simonsen fra Nykøbing Mors købte i 2000 en lille
japansk hørpalme på en Fuchsia-tur til Belgien.
Der var et køb, han ikke skulle komme til at fortryde.
Om sommeren har
det flotte eksemplar af trachycarpus fortunei stået i haven i
en murerbalje - i læ mod nord. Overvintringen er sket i en
kold udestue. I rigtig kolde perioder har palmen fået lidt
bobleplast over sig.
I år
belønnede den så sin glade ejer med en flot
blomstring - noget endnu kun de færrest har oplevet her i
Danmark. Billederne er taget af Søren Simonsen i sensommeren
2006.

Søren
Simonsens 2 meter høje hørpalme er plantet i en
lille murerspand.
Blomsterhylsteret
sprækker ...
... og blomsten udfolder sig.
..................................................................................................................................
Nordens største pinje
på Sjællands Odde
For
22 år siden såede Marcus Thaler nogle
pinjefrø fra
Italien. Et af træerne blev plantet ud i haven på
Sjællands Odde 3 år efter, og denne pinje er i dag
næsten 4 meter høj og utvivlsomt Nordens
største af
sin art. Normalt er pinjen et karaktertræ i landene omkring
Middelhavet, ikke mindst i Italien. De paraplyformede kroner
præger landskaberne mange steder, og træet er
så
forbundet med mediterran kunst, kultur og mad (kernerne er spiselige),
at man næsten ikke kan forestille sig en pinus pinea udenfor
under vore himmelstrøg.
Men pinjen er hårdfør - tåler formentlig
ned til -15
grader - og nu står den statelig i Marcis Thalers have.
Klimaet
på Sjællands Odde mildnes af det omgivne hav. For
ikke-kendere er pinjen blot endnu et fyrretræ på
vejen, men
for plante-entusiaster er den nærmest en sensation - og et
bevis
på, at man kan prøve sig på friland med
mange flere
planter, end man måske umiddelbart forestiller sig. Den
hårdeste vinter indtraf for blot et par år siden, i
2005/2006, hvor flere døde grene viste sig hen på
foråret, forklarer Marcus Thaler.
Pinjen på Sjællands Odde begyndte at
sætte kogler i
15-årsalderen. Her i efteråret 2007 sidder der 8-9
kogler
på træet. Koglernes kerner er meget spirevillige i
Marcus
Thalers vinterhave, men temperaturen skal holdes ret højt,
25-30
grader i 7-9 dage, efter at de har åbnet sig. Ellers har de
tendens til at rådne, fortæller han.
Ved
første blik ligner det et almindeligt fyrretræ,
men det er
Nordens største eksemplar af det mediterrane
karaktertræ
pinus pinea.
Træet
har efter 22 år smidt de nederste grene og er langsomt
på
vej mod at danne pinjernes karakteristiske paraplyformede krone.
..................................................................................................................................
Eksotisk paradis ved Horsens Fjord
Finn
Skovdal har med tiden fået en
række virkelig spændende
subtropiske vækster. Han ahr en af landets
største, ægte cypresser og mange
andre fine ting. Men her lader vi ham selv fortælle:
”Vores
hus
og have på cirka 900 kvadretmeter ligger
i Stensballe i udkanten af
Horsens på nordsiden af Horsens Fjord cirka 1 km
fra fjorden. Der har
formentlig været have på stedet i flere hundrede
år, men den nuværende have er
anlagt af os, da vi købte huset i 1990. Hus og
have har oprindeligt
hørt til Herregården Stensballegård,
hvis park støder op til haven, sammen med
resterne af den oprindelige voldgrav. Stedet er omgivet af
høje træer, der
giver læ fra næsten alle verdenshjørner
og den værste nattefrost mildnes af
Horsens Fjord, når den ikke er frosset til. Der har
fra gammel tid ligget
mange æbleplantager i området
formentlig på grund af det relativt milde
klima, og fordi der kun sjældent er nattefrost i
blomstringsperioden. Og det er
jo også godt for sarte planter.
Vi har haft
hus og have siden 1971 på Østfyn,
Sydsjælland og nu Østjylland og har
forsøgt
os med eksotiske planter alle stederne, for eksempel figen, vin,
fersken,
abrikos, morbær med flere.
Den
ægte
cypres (Cupressus sempervirens) på sydsydvestsiden
af vores hus er 3,50-4 meter
høj. Den stammer
fra frø indsamlet i Provence. Den
er sået i begyndelsen af 90’erne,
plantet ud nogle år efter og har siden stået samme
sted. Oprindelig var der to,
men den anden blev fældet for nogle år siden, fordi
den var for miserabel efter
en lidt hård vinter, og fordi den ikke helt havde den
karakteristiske slanke
facon. Det er vist det, man kan risikere, når der er tale om
frøplanter.
I
begyndelsen blev de grundigt dækket med blade og
granris. Nu får den et
lag blade omkring stammen om efteråret. Den ser ofte noget
brun og vissen ud om
foråret. Har det set for slemt ud, er det værste
blevet studset væk, og indtil
nu har den skudt igen og er blevet grøn og pæn i
løbet af sommeren. Den har
jævnligt haft kogler, men om det er med spiredygtigt
frø ved jeg ikke. Jeg
vil tro, at den laveste temperatur den har været udsat for er
minus 15-16
grader i midten af halvfemserne.
Vores
laurbærtræ er plantet i drivhus i midten
af halvfemserne. Drivhuset blev
fjernet i
2002 eller 2003, men
planten fik lov til at blive stående og har klaret sig
udendørs siden, selv om
forholdene formentlig kunne være lidt gunstigere.
Kampestensmuren vender
sydsydøst, og den har fuld sol det meste af dagen,
men den kan ikke hente
et par ekstra graders varme fra huset en kold vinternat. Den
får et godt
lag blade om fødderne om efteråret, men ellers
ingen dækning. Det er sket et
par gange, at nogle af de tykkere grene er frosset ihjel, men
planten har
overlevet indtil nu og skyder villigt igen. Skudspidserne fryser
væk hvert år,”
slutter Finn Skovdal.
Den
ægte cypres (cupressus sempervirens) har
passeret tagrenden. Billedet er taget i 2007. Husvæggen
vender
sydsydvest.
Den lille
laurbærbusk (laurus nobilis) var
oprindelig dækket af et nu fjernet
drivhus. Billedet er taget den 26. november 2007.
Stemningsfuldt
og subtropisk. På billedet taget 1.
september 2006 ses en 7-8 år gammel
hørpalme (trachycarpus fortunei). Den
får et godt dække af blade om rod og stamme om
efteråret og dækkes med bobleplast
om vinteren. Figentræerne til højre har
stået der siden 1990 giver mange
modne figner de fleste år. Planten foroven er en
vin. Opuntia-kaktusserne til
venstre er også fra først i halvfemserne og
får mange blomster, fortæller Finn
Skovdal.
..................................................................................................................................
Danmarks største eukalyptus
Martin
Reimers fra Gråsten har ”leget med” frostfølsomme træer og buske de sidste 20
år, så han hører absolut tul blandt de mest erfarne danske havefolk inden for
dette område. Blandt andet har han adskillige trachycarpus fortunei (japansk
hørpalme) i haven hele året rundt. De er fra 3 til 17 år gamle. Den største er
knap 4 meter
høj og en af de mindre blomstrede flot i sommer, forklarer Martin Reimers, som
også oplyser, at han ikke vinterdækker sine hørpalmer.
Den mest imponerende, eksotiske plante i Reimers have er dog nok en 4
år gammel eucalyptus
gunni, der her i slutningen af 2007 er hele 6,5 m
høj - nok en kandidat
til Danmarks højeste eukalyptus. Men også en 3-4
meter høj cupressus
sempervirens
(ægte cypres) påkalder sig opmærksomhed.
Martin
Reimers har sendt en spændende oversigt - med forklaringer -
over nogle af de
eksotiske vækster i hans have. Den bringer vi her:
”Nedenfor
vil jeg lige nævne nogle af de planter, som vi har haft stor
glæde af
gennem årene. Vi har dyrket dem langs husvæggene
udendørs hele året med ingen
eller meget begrænset vinterdækning.
Albizzia julibrizzin
Stor busk
med akacieagtigt, ualmindelig smukt løv. Med
tålmodighed og en del held
blomstrer den med lyserøde akacieblomster. (kan ses i
Botanisk Have i København
med blomst de fleste år - er desuden nem fra frø).
Phormium
tenax
Stedsegrøn
meget stor irisagtig plante. Vi har givet nogle venner på
Rømø en aflægger, der
nu når op over underkanten på deres hustag!
Phormium er nem at dele. Den
mørkegrønne sort er tilsyneladende mest
hårdfør. Flere andre sorter har vi
problemer med at holde liv i udendørs om vinteren.
Clerodendron
bungei (både arten og sorten pink diamond)
En
stærkt
rodskydende kortlivet busk der bliver op til et par meter
høj med smukke,
efterårsblomstrende, lyserøde
blomsterskærme. I samme slægt som det mere kendte
skæbnetræ,
clerodendron trichotomum.
Bungei er svær at skaffe, men når man har den
sætter den mange rodskud, som
nemt formeres til nye planter. En hade- eller elskeplante!
Phygelius capensis, kapfakkel
En
havestaude som ses hist og pist. I virkeligheden er det en busk. Vi har
espalieret den og har glæden af indtil ½-meter
store røde blomsterstande op ad
muren lige til frosten sætter ind i 1-3 meters
højde uden at den fryser ned om
vinteren.
Eriobotrya
japonica
Japansk
mispel. Frugterne fås af og til i butikkerne og kernerne
spirer rigtig let. En
busk med ualmindelig smukke stedsegrønne, årede
blade, der bliver op til 30 cm lange.
Cupressus
sempervirens
Ægte
cypres.
Den søjleformede varietet der ses meget i Sydeuropa. Planten
er vel 7 år gammel
og 3-4
meter
høj. Den har sat kogler de sidste par år.
Senecio
greyii
En
stedstegrøn lav brandbægerbusk med smukke
gråfiltede blade. Bliver ikke mere
end ½ m høj og studses med hækkesaksen
en gang imellem for at blive ved med at
være tæt. Smuk hele året. Specielt,
når den blomstrer med gule små
mælkebøtteblomster! Kan let formeres ved
nedkrogning. Kan gro frit i haven.”
Clerodendron
bungei-varianten i Martin Reimers have blomstrer smukt
om efteråret. Plantearten fryser normalt tilbage ved
temperaturer under -12 grader, men skyder på ny
nedefra.
Den
kun 4 år gamle eucalyptus gunii er allerede 6,5 meter
høj
- vel nok det største eukalyptustræ i Danmark.
Trachycarpus
fortunei med flotte blomsterstande. Der kom dog ingen
frø ud af palmens anstrengelser, oplyser Martin Reimers.
..................................................................................................................................
Cordyline i blomst
Per
T. Larsen i Tåstrup ved København har haft en
cordyline
australis i 7 år, og den har stået på
friland i 3
år, oplyser han. Nu er den i blomst. Planten
vinterdækkes
med en fleecepose. Per T. Larsen har sendt disse billeder.
Cordyline
australis i blomst i foråret 2008.
Cordylinens
hvide blomster i næroptagelse.
..................................................................................................................................
Eksotisk
bed med flot stemning
Henrik
M. A.
Andersen fra Greve syd for København anlagde midt i april i
år (2008) et flot
og meget overskueligt bed med hårdføre palmer og
en yucca.
Bedet
domineres af 5-6 år gamle hørpalmer (trachycarpus
fortunei) og en enkelt
mini-chusanpalme (trachycarpus wagnerianus). Men der er også
blevet plads til
de mere vovelige eksperimenter, nemlig en yucca filamentosa "bright
edge"
(lyse bladkanter), en europæisk dværgpalme
(chamaerops humilis) og to nært
beslægtede gelepalme-arter (butia capitata og butia
eriospatha).
Bedet
er dækket af små sten, som hæmmer
vækst af
ukrudt, og som har en vis isolerende effekt.
Hele
bedet i
ét blik: Bagest fra venstre to hørpalmer. Palmen
yderst til venstre er for
nylig med succes blevet flyttet efter at have stået op ad en
husmur i fire år.
Yderst til højre bagest en stor chamaerops humilis, som
tidligere stod i en
krukke. Forrest en yucca filamentosa "bright edge", en gelepalme (bag
stenen), en minichusan-palme og en uldhåret gelepalme
(nærmest hækken).
Yucca
filamentosa "bright edge" hedder denne dekorative yucca med gulhvide
kanter. På fototidspunktet er den netop afblomstret. Den
væltede krukke er med
til at skabe en nærmest antik stemning i det subtropiske bed.
I
staudebedet står en japansk fiberbanan, der typisk for
sensommeren er omgivet
af en masse sideskud.
|