Subtropiske
planter indendørs
Subtropiske
planter trives indendørs. Få tips og gode
råd her.
Mange mediterrane og
subtropiske planter trives fint inden for hjemmets fire
vægge,
selv om de måske ikke vokser og blomstrer ligeså
overvældende som under Italiens blå himmel.
Små
planter placeres i potter i vindueskarmen og større planter
må få plads på gulvet.
I vindueskarmen er der
tilstrækkeligt lys for mange planter. Desværre er
der tit
og ofte en radiator lige nedenunder. Den må aldrig
stå
tændt, mens der er mediterrane og subtropiske planter i
vindueskarmen (bortset fra sukkulenter og kaktusser).
Planter på gulvet kan komme til at lide af lysmangel
–
især i den mørke vintersæson.
Så vælg de
retter arter til denne placering.
Kølig
overvintring
Mediterrane
planter har behov for en kølig overvintring for at holde sig
i
god form, eller rettere: For at kunne hvile og sove. Ellers risikerer
de at få stress – præcis som vi
mennesker. Derfor
gælder det for december, januar og februar: Stil planterne i
e
køligt og ikke alt for mørkt værelse
(5-15 grader).
Hold igen med vandingen. Hvis planterne ikke gror og blot taber enkelte
blade, er alt under kontrol.
1. marts er det så
skiftedag. Nu kan du tage planterne ud af vinterlokalet og
sætte
dem tilbage på deres oprindelige plads i stuen,
soverværelset osv.
Hvis du har mulighed for det,
bør du sætte planterne udenfor om sommeren.
Sæt dem
i skygge den første uge eller to for at vænne dem
til
sollyset. Husk at vande. Udenfor udtørrer jorden i potten
langt
hurtigere end indenfor.
Svære krav?
Det er da umulige krav at stille, synes du måske. Egentlig
ikke.
For du kan finde planter som overlever dårlige
vilkår, og
du vil næste altid kunne finde en placering til dine
temperaturfølsomme planter i din bolig –
også selv
om det betyder, at du bliver nødt til at lukke af for varmen
i
et af værelserne i de tre vintermåneder. Det har
jeg gjort,
det ved min familie!
Ok, et kompromis er
selvfølgelig muligt. Vælg i stedet små,
langsomvoksende planter, så de kan stå i en
vindueskarm.
Monter en forsatsrude ind mod stuen/værelset. En ikke helt
så nydelig, men ligeså effektiv metode er montering
af et
lag gennemsigtig plast.
Med vinterhave
Hvis du har en vinterhave eller et varmt drivhus, har du verdens bedste
betingelser for dine planter, og så bliver
indendørshaven
pludselig rigtig sjov – jeg misunder dig!
Dine planter vil få
tilstrækkeligt med lys, og skruer du ikke for meget op for
varmen
i den kolde årstid, vil luftfugtigheden også
være
tilpas.
Du kan vælge at lade
dine planter forblive under glas hele året – eller
blot i
den kolde sæson. For selv disse forkælede planter
vil nyde
et ophold udendørs i sommermånederne. Det vil
rense blade
og stængler for støv, ligesom de vil få
regnvand.
Det sidste er gavnligt for jordkvaliteten.
Sørg for, at
sommertemperaturerne ikke drøner voldsomt i vejret, hvis
dine
planter forbliver under glas. Åbn et vindue eller to midt
på dagen. Om vinteren holdes temperaturen mellem 5 og 10
grader.
I den kolde årstid er
vandingsbehovet beskedent, men pas på forårssolen.
Pludselig en solrig dag i februar eller marts stiger temperaturen under
glasset, og lige præcis den dag er det vigtigt ikke at glemme
vandingen.
Når du så har vandet, kan du sætte dig
på
vinterhavens caféstol og nyde duften af skovbund
før alle
andre – mens du kigger på
laurbærtræets
bristefærdige blomsterknopper og nyder duften fra et
abrikostræ, som sprang ud i går. Held og lykke!
|