Når du dyrker mediterrane vækster under den åbne himmel, er det vigtigt, at du ved, hvilken klimazone haven befinder sig i.

Vi lever allesammen midt i vejret, så vi tænker på det og taler om det hver dag. Men for en plante midt i Guds natur er klimaet ikke en intellektuel beskæftigelse. Det er den mest afgørende faktor i plantens liv, for den kan jo ikke som vi andre flytte sig eller gå ind og gemme sig for vinterens storm eller sommerens brændende sol.

For at få succes med udendørs dyrkning af mediterrane (eller andre) plantevækster bliver du nødt til at kende noget til den klimazone, du befinder dig i. Nogle planter fra den subtropiske del af verden kan faktisk overleve temperaturer ned til under 20 graders frost, mens andre får skader, allerede når kviksølvsøjlen passerer nulpunktet.

Klimatiske zoner kan afgrænses på mange måder, men den mest udbredte definition, som er relevant i denne her sammenhæng, er udviklet af det amerikanske landbrugsministerium, forkortet USDA (US Department of Agriculture). Den er baseret på den gennemsnitlige absolutte minimumstemperatur om vinteren gennem 30 adskilte år.

Hvad vil det egentlig sige? Og er det en brugbar målestok for, om en plante fra mediterrane eller subtropiske egne kan overleve i et koldere klima? Det diskuterer jeg længere nede på siden. Først tager vi et nærmere kig på zone-inddelingen.

De »skæve« temperaturspring i zone-inddelingen skyldes, at systemet er udviklet til Fahrenheit-skalaen, et forældet temperaturskala-system der stadig benyttes i den angelsaksiske verden.

Her er skalaen

3   -40 til -35
4   -35 til -29
5   -29 til -23
6   -18 til -23
7   -18 til -12
8   -12 til -7
9     -7 til -1
10   -1 til +5

På et europæisk kort ser det cirka således ud:

Det praktiske ved denne skala – og det er det, som gør den så populær – er dens store udbredelse. Den er blevet en form for standard. Så når plantekendere verden over sig »zone 7«, så ved andre plantekendere som regel uden videre, hvilket temperaturinterval der er tale om.

Det upraktiske ved skalaen er, at den viser gennemsnits-minimumstemperaturen over en periode på 30 år. Det betyder, at du for den specifikken zone ikke får nogen information om den absolutte minimumstemperatur i perioden. Et område, hvor den gennemsnitlige minimumstemperatur ligger på -19 grader, kan sagtens opleve år, hvor den absolutte minimumstemperatur rammer de -25 grader. Det er noget af en forskel, og den kan være forskellen mellem overlevelse og død for en bestemt plante (ja, en hel del planter faktisk).

Alternativ skala
I Tyskland benytter man også en anden skala, kaldet H-skalaen, udviklet af Europäische Garten Flora. EFG laver en zone-opdeling baseret på den absolutte minimumstemperatur i en periode på 30 år. - en virkelig relevant metode og reelt mere brugbar end USDA-skalaen. Men EFG's skala er mere grov i sin opdeling, og så er den ikke særlig kendt. Sådan ser den ud:

H0   -25 eller koldere
H1   -20 til -25
H2   -15 til -20
H3   -10 til -15
H4     -5 til -10
H5      0 til -5

Man bør i virkeligheden gør brug af begge skalaer, men samtidig skal man tage dem med et gran salt.

På USDA-skalaen ligger Danmark i zone 7 og 8 – på H-skalaen i zone H3 og H2. Men lokale forskelle kan være meget store. Hvis du for eksempel bor i en dalsænkning, midt på en større ø eller ved en mose, falder minimumstemperaturen ofte til et lavere punkt end normalt for områdets overordnede zone. Du kan også bo på et særlig vindblæst sted, hvor lave frosttemperaturer påvirker dine planter mere voldsomt end i byer og landskaber ikke så langt derfra.

Endelig er det ikke kun vintertemperaturen, som du skal tage hensyn til. I nordvesteuropa er sommertemperaturen moderat, og det er der mange planter, som ikke bryder sig om. De når ikke at få deres skud modnet i løbet af den varme årstid og bliver således særlig følsomme for kulden i den efterfølgende vinter. Nogle vintermilde egne duer ikke som voksested for en række af de mediterrane planter, man kan dyrke herhjemme. Det gælder den nordvestlige del af Skotland, Shetlandsøerne, Færøerne, Island, det sydligste Grønland og den nordvestlige del af Norges kyst.

Dertil kommer plantebeskyttelse. Du kan »snyde« dig til en mildere zone ved at vinterbeskytte dine planter. Et beskyttet oliventræ kan måske overleve en blæsende nat med -10 grader. Er det ubeskyttet, overlever det måske den samme temperatur i stille vejr, men ikke i blæst.

Forholdene for planterne kan også forbedres ved at sætte dem op ad en beskyttende sydvæg, under et halvtag, i tør og lerfri jord osv. Det er med andre ord godt at kende »sin« klimazone, men ikke den eneste afgørende faktor. Held og lykke!