Menu_artikler
















Kontakt:

service@florentsia.com
 
Stærke planter med enkel vanding

Du får stærke planter, hvis du vander dem rigtigt. Det er en af hemmelighederne bag ”grønne fingre”, og heldigvis er det helt enkelt.

En plante skal have vand af to grunde. For det første sikrer vandet plantens saftspænding, så den kan holde sig ”oprejst” og bladene udfoldet. Det er derfor planten ”hænger”, hvis den mangler vand. For det andet transporterer vandet næringsstoffer fra rødderne og ud i vækstlagene. Så når der er brug for megen næring, skal der også meget vand til (om foråret og sommeren) – og omvendt mindre vand i perioder med små næringsbehov (efterår og vinter).

Pottede planter signalerer selv, hvornår de har brug for vand i vækstsæsonen: Jorden i potten er tør.

I princippet kan du gøre vanding enkel ved blot at vande grundigt netop, når jorden er tør. Vand rigeligt og gennemblød jorden. Vand først på ny, når jorden er næsten helt tør. Undgå klatvanding. Den metode vil langt de fleste planter være tilfredse med om foråret og om sommeren.

Dem der ikke må tørre ud
Nogle planter må dog aldrig tørre helt ud, for eksempel azalea og camellia. Andre foretrækker en lang periode om vinteren, flere måneder, hvor jorden holdes helt tør. Det gælder sukkulenter som kaktusser, men også enkelte løvfældende, eksotiske træer som baobabtræet. Også pottede planter, som overvintres i et koldt drivhus eller kold udestue kan tåle tør jord i en lang periode, fordi vandfordampningen fra planterne er yderst begrænset.

Nyspirede planter (fra frø) må aldrig tørre helt ud uanset art. Men her skal du også passe på med overvanding, da du så risikerer, at planterne rådner omkring rodhalsen. Det er en balancegang.

Om sommeren sætter du måske dine potteplanter udenfor i det fri – på en terrasse, en altan eller lignede. Her skal der vandes hver dag, hvis ikke det regner kraftigt. For vinden og solen kan udtørre jorden i selv en stor potte i løbet af få timer. Jord i lerpotter tørrer hurtigere ud end i plastpotter. Vand kraftigt om aftenen, når solen er væk. Hvis du kun vander om morgenen, risikerer du nemlig, at det meste af vandet fordamper, før planten kan nå at optage det.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorvidt man skal vande oven i potten eller i underskålen. Det sidste har den fordel, at vandet kan opsuges af jorden, uden at der aflejres en masse kalk og salt i jordens overflade, men da de fleste underskåle er ret små, risikerer du, at planten får for lidt vand. Desuden skal du huske at hælde det vand væk, som plantejorden ikke har opsuget i løbet af et par timer.

Men undgå overvanding
Overvanding er nemlig ikke sagen. Hvis en plante får mere vand, end den kan forbruge, ”drukner” rødderne i yderste konsekvens og rådner. Resultatet bliver så paradoksalt nok, at planten falder sammen, fordi den ikke kan få vand nok. Med nogle få undtagelser bør du ikke lade jorden være våd hele tiden. Hvis jorden kan tørre lidt ud imellem vandingerne, får planten et stærkere rodnet end ellers. Og jo stærkere rødderne er, des flottere bliver den del af planten, som befinder sig over jorden.

Af samme grund skal man altid vælge potter med et dræningshul i bunden, så overskydende vand kan slippe væk.

Hvis det er muligt, bør vandingsvandet have nogenlunde samme temperatur som luften. Fyld vandekanden og lad den stå en halv times tid, så rødderne ikke får et kuldechok, hver gang de bliver vandet. Det har planten bedst af. Hvis du bruger postevand, er det langt de fleste steder i landet alt for rigt på kalk. Hvis du udskifter jorden delvis engang om året, er det ikke noget problem. Men surbundsplanter som azalea og camellia er ikke glade for den høje pH-værdi i postevandet. Her kan du eventuelt – ud over årlige omplantninger, hvor du især skifter de øverste 1-2 cm jord ud – tilsætte vandet lidt svovlsur ammoniak eller andet pH-regulerende middel fra tid til anden.

Vanding på friland – dvs. af eksotiske planter, som ikke står i potte, men er plantet ud i jorden – er sjældent nødvendigt, med mindre der er tale om nyplantninger, og det er sommer og meget tørt og varmt. Hvis du vander på friland, bør du gøre det grundigt. Tilfør, hvad der svarer til 20-30 mm nedbør, gerne med en spreder på vandekanden eller slangen, så det fordeles nogenlunde jævnt i en halv til hel meters omkreds omkring planten.

Sveder gennem bladene
I det hele taget kan en stentør og brandvarm sommerdag være en udfordring for en plante. De fleste planter består i deres vækstlag og i bladene af over 90 procent vand. Men på en rigtig varm dag fordamper næsten alt det vand, planten rummer. Vandfordampning gennem bladene er nemlig planten svar på menneskers svedkirtler: Derved sænkes temperaturen i plantevævet. På friland kan planten sender sine rødder ned i dybereliggende fugtige jordlag og kompensere for den kraftige fordampning. I en potte er planten afhængig af vanding.

I perioder med meget varmt vejr kan du eventuelt sætte planten i skyggen under træer eller ved en kølig nordvæg, hvis du ikke kan vande et par dage. Du kan også grave planten ned i haven – i potten – så den er nem at flytte indenfor, når vinteren igen truer.
AB

Skrevet: 25.4.2010


Læs flere artikler om eksotiske planter
Copyright: Florentsia. Gengivelse kun med skriftlig tilladelse.