 
Kontakt:
service@florentsia.com |
|
Succes
med eukalyptus i haven
Det dominerende
skovtræ i store dele af Australien og Tasmanien er eukalyptussen
– eller rettere: cirka 700 forskellige arter af eukalyptus. I det
sydøstlige Australien dækker de bjergryggene
fuldstændig og giver både landskab og luften en
karakteristisk, blålig farve. Hvis de da ikke er blevet
flammernes bytte. For på brandvarme sommerdage er risikoen for
brand i en eukalyptusskov meget høj.
Det skyldes blandt andet, at træernes olie fordamper op i luften
og pludselig kan eksplodere i et ildhav, som i løbet af få
timer omdanner adskillige hektar frodig skov til aske og røg.
Det er, som om eukalytpussen er disponeret for et brændende
selvmord, og det er ifølge forskerne årsagen til, at den
er blevet så dominerende i Australien. Her er skovbrande helt
almindelige i den stegvarme sommertid, og mens de fleste andre
træer bliver helt udryddet af flammerne, overlever de mange
eukalyptusarter ilden – under jorden – og sender hurtigt
nye, lynvoksende skud til vejrs i det nu ekstra frugtbare miljø.
De
hårdføre arter fra sydøst
Det er også en af grundene til, at du kan forsøge dig med
eukalyptus ude i din egen, danske have. I hvert fald med de mest
hårdføre arter fra bjergene i sydøst og på
Tasmanien. De fleste danske vintre er så milde, at de
frosthårdføre arter klarer sig stort set uskadte igennem.
Med årene vokser disse træer sig meget store, og det
går stærkt, for et sundt eukalyptustræ kan vokse
mellem en halv og halvanden meter om året.
Men så kommer der en fimbulvinter, som den nys overståede,
og træerne fryser væk. Hård nattefrost i stille,
klart vejr, kan de tåle. Den konstante, sibiriske kulde er for
hård kost. Først tørrer bladene ud, så visner
grenene oppe fra og ned, og til sidst er de fleste overjordiske dele
døde.
Hård frost er imidlertid ikke værre end en australsk
ildstorm. Alle mine eukalyptustræer (hvoraf nogle var 3-4 meter
høje, suk ...) var frosset ned til 10-20 cm’s højde
efter den sidste vinter. Men nu har ”røgen” lagt
sig, og frisk grene sprinter op fra nye skud tæt på
jordoverfladen. De dukkede op sidst i maj og er nu 10-20 cm lange. Jeg
gætter på 40-50 cm’s længde inden jul, hvis
vejret arter sig, for eukalyptustræer vokser året rundt,
så længe temperaturerne ikke er alt for lave. Nu skal der
bare tyndes ud i de mange nye skud, og så har jeg vel 3-4 meter
høje træer igen om 3-4 år. For sådan en vinter
tør jeg godt håbe, at vi ikke oplever igen
foreløbig.
Vælg et
træ der ikke er for stort
Af samme grund skal du aldrig plante 3-4 meter høje træer
ude i haven. Vælg et træ på 50-150 cm. Det klarer sig
lige så godt som større træer. Plant i en god
havejord, og gør det senest sidst på sommeren, så
træet kan nå at etablere sig inden vinteren. Du skal kun
vælge frosthårdføre arter. Det er dem, som vi
fører i Florentsia, men selvfølgelig også nogle
andre. Langt de fleste af de cirka 700 arter tåler dog kun lidt
frost og skal overvintres køligt i potte indendørs.
Eukalyptustræer har en lidt anden vækstform end danske
skovtræer. Det gælder også de hårdføre
arter, du kan have i din have. Eukalyptustræer opbygger som regel
en kraftig stamme og ingen større sidegrene. Men toppen er tung
af løv, og da stammen er ret spinkel har den en tendens til at
bøje, især i kraftig regn, hård blæst eller
tungt snevejr, så du bør støtte med en kraftig pind.
Dufter
skønt
Alle eukalyptusarter dufter godt – med den karakteristiske,
skarpt aromatiske duft, som udnyttes i sæber, parfume, shampoo,
kager og en masse andre produkter. Duften skyldes den olie, som netop
kan antænde en eukalyptusskov på et øjeblik (bare
rolig, det sker ikke i din have). Bladene har ligesom andre familier i
myrteslægten en glinsende overflade, som skyldes olie, og som
virker beskyttende mod insekt- og svampeangreb.
En anden besynderlighed ved eukalyptus er bladene, som ved næsten
alle arter findes i to former: en ungdomsform (typisk runde, små
blade) og en voksenform (typisk lange og nedadhængende,
pileformede blade). Et træ kan have begge former, men blomstring
og frøsætning sker kun på grene med voksne blade. I
øvrigt er alle hårdføre eukalyptustræer
stedsegrønne, og i normale vintre bliver der kun små
bladskader, der ses som blandt andet mørke pletter.
Nu har jeg nogle gange skrevet, at der findes cirka 700 arter, men det
cirka er med meget stort C, for mange arter er særdeles tæt
beslægtede – for eksempel de hårdføre
eucalyptus pauciflora, e. debeuzevillei og e. niphophila, der alle kan
kaldes sneeukalyptus på dansk. Tilmed kan de danne hybrider;
så det med arterne kan nemt blive et rodsammen botanisk set, men
som regel er der tydelige, visuelle forskelle.
AB
Skrevet: 4.7.2010
Læs
flere artikler om eksotiske planter |
|
