 
Kontakt:
service@florentsia.com |
|
Granatæble:
Syrlige lækkerier
Et af
de mest
forunderlige frugttræer er
granatæbletræet. Frugterne har en tyk,
læderagtig
skal, som ikke signalerer ”spis mig”, men indeni
frugten
befinder den mest lækre, syrlige saft sig.
Træet
ser
sart og fint ud med sine smalle, men små
blade,
der er saftiggrønne, når træet springer
ud om
foråret. Men det er ikke spor sart.
Faktisk
trives det
bedste i tørre egne, hvor der om sommeren
er
brændende varmt, og hvor andre træer har opgivet.
Man
siger, at granatæbletræet tager over der, hvor
citrustræer har opgivet at vokse.
 Frugten
bag
den tykke skal kan spises som den er, men den rummer mange
kerner, som vi er en del, der ikke bryder os om. Men saften er meget
velsmagende og kan presses ud af frugten. Den indgår i
eksotiske,
asiatiske supper, i drikkene Grenadine og Campari og en masse andre
gode sager. Nogle granatæbletræer giver en
sød
frugt, mens andre hælder til den syrlige side
(desværre
ofte dem man køber herhjemme). Frugter fra træer
dyrket i
Danmark er dog af blandet kvalitet – ligesom citrusfrugter
– på grund af den beskedne intensitet i sollyset.
Trods træets forkærlighed for sommerhede kan det
sagtens
dyrkes i Danmark. På friland er det særdeles
usikkert, om
det vil kunne overleve en normalvinter – selv om det skal
nævnes, at jeg har haft granatæbletræer i
drivhus
gennem den sidste, meget kolde vinter, og dér overlevede de
næsten alle uden mén.
Det er dog mere sikkert at overvintre et
granatæbletræ
køligt og frostfrit indendørs.Så er du
også
sikker på, at blomstringen ikke
ødelægges af
frostskader. Især i en kølig udestue eller
vinterhave kan
du have glæde af træet. Det smider løvet
sidst
på efteråret (kun delvist, hvis temperaturen er
over 10
grader), men allerede tidligt på foråret kommer der
nye
blade, og det er jo skønt at kunne opleve på
nært
hold på den årstid.
Frodige
blomster om
foråret - og lidt længere
Blomstringen følger efter løvspring og kan
forløbe
spredt ud over hele sommeren, men oftest er den mest intens i starten,
om foråret. Blomsterne er flot røde (findes
også i
gule farvevarianter). De kan i begyndelsen, før de
åbner
sig, minde lidt om fuchsiablomster, men er kraftigere, mere frodige i
utrykket. Blomsterne sidder normalt yderst på grenene, og de
mange støvdragere er omgivet af en håndfuld
krøllede kronblade. Blomsterbunden svulmer op, og
blomsterbladene falder, når frugten dannes. Frugterne modnes
i
løbet af efteråret, men som antydet er det ikke
altid, at
de bliver fuldmodne herhjemme.
Ligesom mange andre frugttræer, der ikke længere
kan spores
som vildtvoksende i deres oprindelige form i naturen, er
granatæbletræet ikke så højt.
7-8 meter er et
højt træ, og ofte er det mindre. Det stammer
sandsynligvis
fra det område, som i dag dækkes af Iran og
Afghanistan,
hvor der er udviklet særlig mange sorter. Klimaet i dette
område er barsk med glohede somre og et vinterklima, der nok
generelt er mildere end det danske, men som sagtens kan byde
på
solid nattefrost og endda hvid nedbør.
Ikke på
friland
- måske
Med andre ord: Hvis man tør, kan
granatæbletræet
prøves på friland. Flere steder i Tyskland er det
lykkedes
at få dværgvarianten ”nana” til
at overleve
under den åbne himmel, men den er også nemmere at
beskytte,
ligesom den bedre kan lune sig i vinterens sne end et stort
træ
med stamme. Men ”rigtige”
granatæbletræer kan
faktisk ses så langt nordpå som den sydlige del af
alpelandene Østrig og Svejts.
Granatæbletræet (på botanisk: punica
granatum) er
måske et af de allerældste kulturtræer i
Europa.
Modsat ferskentræet, oliventræet og andre
spændende
frugtbærende træer kan
granatæbletræets
premiere ved Middelhavet ikke fastslås med sikkerhed.
Granatæblet nævnes i de græske myter, og
gudinden
Venus skulle have plantet de første på Cypern og i
Grækenland. De gamle grækere opfattede
granatæblet
som et frugtbarhedssymbol – måske fordi det er
så
rigt på kerner og er så væskefyldt.
Også i
gamle religiøse skrifter, for eksempel Biblen og Koranen,
optræder den syrlige frugt og træet.
Brug for
eksempel
kaktusjord
Hvis du vælger at dyrke granatæbletræet i
potte
– og det vil de fleste jo nok gøre –
skal jorden
ikke være alt for god. I syden trives
granatæbletræet
i en næringsfattig, stenet og grusfyldt jord uden ret meget
humusindhold. Du kan overveje at plante i kaktusjord eller blande grus
og sten i almindelig pottemuld.
Træet tåler beskæring og opstamning
præcis som
mange andre frugttræer, og det kan – igen som andre
frugttræer – blive ramt af luseangreb om sommeren,
men det
er som regel ikke noget, der skader træet synderligt.
Lige nu (august 2010) har vi i Florentsias shop
granatæbletræer, som er cirka 170 cm
høje.
Træerne har mere end en meters stamme, så du kan
nyde blade
og blomster i øjenhøjde. Se
mere om granatæbletræer på Florentsias
shopside,
find det under punica granatum.
Skrevet: 14.8.2010
Læs
flere artikler om eksotiske planter |
|
