 
Kontakt:
service@florentsia.com |
|
 Morbærtræet:
et flot syn og en vidunderlig mundfuld
Et af de mest
vidunderlige frugttræer, naturen har skabt, er det sorte
morbærtræ. Træet er smukt, og med alderen
bliver det kroget og busket på en fascinerende
måde, ikke mindst i det halvkolde, danske klima. Frugten
minder i udseende forbavsende meget om brombær, selv om der
ikke er nogen tæt familiemæssig relation. Mange
små bær er vokset sammen til en perfekt
frugtstørrelse, i form og størrelse en passende
mundfuld og lidt mere langstrakt end brombærret. Smagen er
fremragende, med en syrlig, krydret sødme, som i oldtiden
var stærkt medvirkende til at gøre morus nigra til
et af de mest udbredte frugttræer fra Persien i
øst (hvor det kommer fra) til Spanien i vest.
Men
det er et frugttræ, som ikke passer særlig godt til
moderne forbrug. For frugten skal helst spises direkte fra
træet – hvis den da ikke laves om til for eksempel
marmelade. Du ser aldrig en bakke morbær i supermarkedet,
heller ikke sydpå. For den modne frugt er alt for
blød, og den smatter nemt lidt ud, når man plukker
den. Så i dag er dette løvfældende
træ ikke særlig udbredt, heller ikke i
Middelhavslandene, hvor det trives særlig godt.
Hovedblomstringen sker lige forud for løvspring, og
frugterne modner hen over sommeren og er som regel spiselige sidst
på sommeren.
Derfor er det
en
sjældenhed
En anden grund til det sorte morbærtræs tilbagegang
er silkeormen. Ormen ”dyrkedes” indtil for
få hundrede år siden oftest på det sorte
morbærtræ, hvor den levede af bladene og
producerede den silketråd, som bruges til
tøjfremstilling. Men træslægtningen
morus alba, det hvide morbærtræ, har
større blade og er bedre egnet til silkeorme. Og det er i
øvrigt meget mere hårdført over for
tørke og lave temperaturer. Derfor er mange plantager med
sorte morbærtræer hugget om, og træet er
blevet lidt af en sjældenhed.
Men helt forsvundet er det sorte morbærtræ
heldigvis ikke. Heller ikke herhjemme i Danmark, hvor man ser enkelte
flotte, gamle eksemplarer langs kysterne på Bornholm, men
også i andre kystbyer, for eksempel et 250 år
gammelt eksemplar ved museet i ”højbyen”
i Kalundborg. For det ”sarte”, sorte
morbærtræ kan sagtens modstå langt de
fleste danske vintre. I litteraturen anføres det som regel,
at træet kan vokse i USDA-zonerne 7 og 8, og det er netop her
Danmark ligger – med den kolde zone 7 i det indre af landet
og den lidt lunere zone 8 langs kysterne. <link>Du kan
læse mere om klimazonerne på Florentsias
hjemmeside</link>.
Sommeren er snarere udfordringen. For den danske af slagsen er lidt vel
kølig for morbærtræet, og derfor har
frugten ikke altid samme kvalitet som i subtroperne (selv om
forfatteren til den tekst har smagt skønne, danske
morbær).
Både i
jord og i
potte
En mulig løsning er at gøre som med en vinstok:
At plante træet i jorden i et uopvarmet drivhus. Derved
øges sandsynligheden for rigelig, moden frugt
(bestøvningen sker med luftbåren pollen,
så sørg for god udluftning).
Man kan også vælge at espaliere træet op
ad en lun væg. Eller man kan simpelt hen have det i en stor
potte, en overskåret tønde eller lignende,
så man kan stille det så varmt som muligt og for
eksempel overvintre det i en uopvarmet havestue. Smukkest udfolder det
sorte morbærtræ sig dog på friland, hvor
det kan brede sig til siderne og får suset af vind, regn og
solstrejf.
AB
Skrevet: 19.9.2010
Læs
flere artikler om eksotiske planter |
|
