 
Kontakt:
service@florentsia.com |
|
Oliventræ:
Mere hårdført end du (måske) tror
Oliventræet er et
af de mest spændende, eksotiske træer, man kan
eksperimentere med på friland. Det har nemlig vist sig at
være meget mere hårdført, end man læser om i
danske havebøger, hvor der typisk står ”uegnet
på friland”, ”tåler ikke frost” og
lignende ting.
Mere forkert kan det ikke blive, for oliventræet kan sagtens
overleve på friland herhjemme, viser min erfaring. Nu skal man jo
passe på med alt for kategoriske udsagn, men jeg vil alligevel
hævde, at et oliventræ med et par centimeters
stammediameter og 4-5 år på bagen vil kunne overleve hvor
som helst i Danmark. Vi har netop her i foråret 2010 været
igennem den strengeste vinter i 14 år, og mit eget havetræ
har taget den oplevelse i strakt arm. Jeg forventer da, at en stor del
af bladene dratter af inden for den nærmeste måneds tid,
hvilket ikke er helt ”efter reglerne”, da træet er
stedsegrønt. Men det har ingen betydning. Ny, frisk vækst
vil i løbet af maj og juni erstatte det, der faldt, og
træet vil hurtigt genvinde sin tidligere skønhed.
På friland bliver oliventræet ikke særlig stort. Jeg
har i København set et 3 meter højt træ i en
beskyttet gård, men ellers bliver det som regel til en bred,
cirka 1-1,5 meter høj busk. Og det er selvfølgelig ikke
det samme som de æbletræ-store eksemplarer, der vokser i
plantagerne sydpå. Men alligevel – en lille olivenlund
på villagrunden kan man sagtens få sig, hvis man
sætter nogle stykker sammen, så de syner af noget.
Til gengæld skal du ikke forvente frugter fra
frilandstræer, selv om jeg har talt med haveejere, som stolt har
kunnet berette om grønne gnallinger. Det er en undtagelse.
Oliventræet kan nemlig ikke blomstre på friland herhjemme.
Hvorfor ved jeg ikke, men det skyldes sandsynligvis, at frosten
ødelægger blomsterknopperne, eller at næste
års blomsterknopper ikke når at udvikle sig
tilstrækkeligt på grund af den kolde og korte (efter
olivenstandard), danske sommer.
Masser af
blomster
Du kan også vælge at holde oliventræet som
potteplante. Så bør træet stå udenfor lige,
indtil frosten sætter ind. Ja, faktisk kan du godt lade det
pottede træ tage en enkelt eller to nætter med let frost
(1-2 grader minus). Derefter sættes det indenfor, og der skal du
sørge for en kølig og ret lys placering.
Bruger du denne fremgangsmåde, vil oliventræet sætte
de flotteste 3-4 cm lange blomsterstande, der lige i disse uger (marts)
dækker kronen hele vejen rundt. Det præcise
blomstringstidspunkt afhænger af temperaturen på
vinterpladsen. Standene sidder i bladhjørnerne fra sidste
års vækst. Selve blomstringen er kortvarig – med fine
cremehvide blomster med en svag duft.
Hjælp
frugterne på vej
Blomsterne er tvekønnede og selvbestøvende. Du kan
hjælpe frugtsætningen lidt på vej ved at puste hen
over blomsterne. Det er dog de færreste blomster, der ender som
frugt. Så selv med et ret stort træ skal du ikke forvente
nogen kæmpehøst. 10-15 frugter på et modent
træ med en krone på 1 meter i diameter er det realistiske.
Mængden betyder ikke så meget, for de er kun til pynt. Man
kan ikke spise oliven direkte fra træet. Frugterne skal
først igennem en industriel fermenteringsproces. Inden da har de
en stærkt snerpende smag, som ikke er behagelig.
Hvis du passer godt på træet, kan du levere det videre til
den næste generation i familien, og dine efterkommere kan igen
levere det videre, for et oliventræ kan blive meget gammelt.
”Platons oliven” hedder et træ i Athen, og det skulle
være – omend ikke fra Platons tid – så i hvert
fald 1000 år gammelt.
Egentlig er oliventræet slet ikke noget mediterrant træ.
Det stammer sandsynligvis fra skove i Mellemøsten. Olea europaea
hedder det til trods for dette, og det har en vild slægtning,
oleasteren, som botanisk kaldes olea europaea ”sylvestris”.
Sylvestris har mindre, mere rundede blade, men med samme, smukke
grågrønne farve og med spiselige frugter. Måske er
sylvestris forfaderen til det kultiverede træ, men det vides ikke
med sikkerhed.
En del af de
europæiske kulturhistorie
Oliventræet har spillet en stor rolle i den europæiske
kulturhistorie – og i græsk mytologi, islam og
kristendommen. Det var som bekendt en olivengren, duen vendte tilbage
med til Noah i arken. Den græske gudinde Athena stak sit
sværd i jorden, og det forvandledes til et oliventræ.
Omkring det voksede byen Athen så op – ifølge denne
myte. Og vinderne i de antikke olympiske lege blev kronet med en
olivenkrans. For blot at nævne små brud fra
oliventræets kulturhistorie. Man kan blive næsten
andagtsfuld, når man betragter eller arbejder med dette træ.
Ligeså betydningsfuld er træets kulinariske historie. I dag
dyrkes oliventræet overalt i de subtropiske egne for sin olie.
Fra Kina i øst over Mellemøsten, Grækenland,
Italien og Spanien til Californien i vest. Også i Danmark er det
de sidste 20-25 år blevet helt almindeligt at spise oliven og
bruge olien i den daglige madlavning. Den smager godt, og så
skulle den have særlige, helsebringende egenskaber.
Olivenoliens tro følgesvend på det kulinariske
område er vinen. Det har vi danskere i det store historiske
perspektiv først opdaget for nylig, men det vidste romerne
allerede for 2000 år siden. Så lad os slutte af med dette
livskloge citat fra Plinius d. ældre (det var ham, som omkom
under det forfærdelige udbrud fra vulkanen Vesuv i år 79)
– her bruges olien dog kun udvortes:
”Der findes to væsker, som er behagelige for det
menneskelige legeme: Indvendig vinen og udvendig olien, som begge
fås fra træer”.
AB
Skrevet: 7.3.2010
Læs
flere artikler om eksotiske planter |
|
