 
Kontakt:
service@florentsia.com |
|
Stenegen
- den bedste stedsegrønne
Egetræet er
fantastisk tilpasningsdygtigt. Slægten vokser langt ind i det
vinterdybfrosne Sibirien, den findes på sommertørre
steppeområder omkring Middelhavet, og den klynger sig til
skråningerne i tropiske bjergegne i Malaysia og Ecuador.
Egetræet er også særdeles modstandsdygtigt. En
myriade af svampe og insekter har besluttet sig for at gøre egen
til deres vært, uden at det tager livet af den. En
ege-specialitet er også det med alderen. Egetræer kan blive
meget gamle. 200-400 år er ikke usædvanligt, ja, nogle
bliver endda 1000 år.
Herhjemme har vi en række vildvoksende arter – og en masse
smukke, gamle eksemplarer i uberørte skove og
herregårdsparker. De er alle sammen løvfældende. Men
faktisk er en stor del af arterne i egeslægten
stedsegrønne. Det er ikke sådan, at de stedsegrønne
ege er en særlig underart. Evnen til at beholde bladene om
vinteren hænger snarere sammen med det klima, egearten vokser i.
Det skal være tilpas lunt om vinteren, men heller ikke alt for
varmt. Så de fleste stedsegrønne egearter finder man der,
hvor klimaet er subtropisk, dvs. hvor vintergennemsnittet ligger over 5
grader, men under 20 grader.
Særlig i egnene omkring Middelhavet vokser der
stedsegrønne ege. Det er klassiske
”berømtheder” som kermesegen og korkegen
(sidstnævnte leverer råstoffet til vinpropper). Men det er
også stenegen, quercus ilex, som nok er den stedsegrønne
eg, der egner sig bedst til at vokse på friland i Danmark.
Pudsigt nok er stenegen en såkaldt hvideg ligesom stilkegen, der
er Danmarks mest almindelige eg.
Værn mod
sultne dyr
Stenegen kan tilføre havens subtropiske afdeling den helt
rigtige sydlandske stemning med sine læderagtige blade. På
unge planter er bladene tornede og let fligede, mens ældre
planter eller grene højere på træet har en glattere
kant og er mere pileformede. På den måde værger
stenegen sig nederst på træet mod sultne bladædere
som geder og råvildt.
Nu vi er ved dyrene, så er svin særlig begejstrede for
stenegens agern (der er meget lig stilkegens). Efter sigende skulle
svinekødet blive særlig lækkert, når svinenes
spisekort står på stenegsagern. Også svampe som
trøfler ses tit i selskab med stenegen. Derfor er det ikke
så underligt, når netop denne egeart har været
populær i syd- og sydvesteuropa.
Stenegen blev efter middelalderen også en eftertragtet haveplante
i det vestlige Frankrig og på de britiske øer. I dag er
der faktisk områder i det sydlige Irland og England, hvor
stenegen spreder sig vildt og betragtes som en invasiv plante, der som
bjørnekloen herhjemme skal udryddes.
Det samme kommer næppe til at ske herhjemme foreløbig
trods den globale opvarmning, men det viser, hvor hårdfør
stenegen er, og at den kan nå at blomstre og sætte
frø i et sommerkøligt nordvest-europæisk klima.
Kuldetolerancen ligger på niveau med hørpalmens. 15-20
graders frost kan en veletableret steneg godt overleve, måske
lidt koldere endda. Ved så lave temperaturer er den ikke
stedsegrøn ret længe, men skulle den en enkelt vinter
blive mere eller mindre afløvet vil den hurtigt blive
grøn igen, når den springer ud i løbet af maj.
Tåler
blæst og skumsprøjt
Hvis du vil forsøge dig med en steneg på friland, vil du
få det bedste resultat i vintermilde kystegne. Her har arten
tilmed den fordel, at den tåler blæst og skumsprøjt
ret godt, ligesom den kan vokse i en ret sandet jord. Generelt er
stenegen nøjsom og kan tilpasse sig mange typer jordforhold.
Blot skal man undgå stående vand. Jorden bør
være nogenlunde veldrænet. Det gælder især,
når den vokser i et klima som det danske, hvor vinteren kan
skifte mellem hård kulde og store mængder våd
nedbør.
Den tåler også som andre egetræer beskæring og
benyttes sydpå ofte som hækplante.
På friland vil stenegen ikke kunne blive 20 meter høj som
i syden. Snarere bliver den med tiden en stor, fyldig busk (eller et
lille træ, hvis du beskærer den til det).
Stenegen kan også holdes som en potte/baljeplante, der
overvintres i en uopvarmet udestue eller vinterhave. Eller du kan grave
den ned samme med potten i et koldt drivhus. Om sommeren kan du
så stille den på en solrig og lun plads i haven. Dyrket
på denne måde kan den i løbet af få år
blive et par meter høj og ganske bred. Den kan fungere som
”bunddække” under større subtropiske planter,
som tillader lyset at trænge igennem. For eksempel under meget
hurtigvoksende, hårdføre eukalyptusarter som eucalyptus
gunnii eller eucalyptus dalrympleana, der begge slipper meget lys
igennem..
AB
Skrevet: 11.4.2010
Læs
flere artikler om eksotiske planter |
|
