
Om os

Om os
Florentsia – passion for middelhavsplanter
Florentsia er et dansk havecenter med speciale i middelhavsplanter. Vores historie begyndte i 2007 som en lille webshop med frø og små planter – og er i dag vokset til Danmarks største udvalg af citrus- og middelhavsplanter.
Vi driver både webshoppen Florentsia.dk og en fysisk butik på Råbrovej 19 i Smørum, hvor vi byder både private og erhverv velkommen flere gange om ugen.
Vores kundekreds tæller over 100 erhvervskunder og mere end 1.500 trofaste læsere af vores nyhedsbrev – et nyhedsbrev, der ikke kun handler om tilbud, men også deler viden, tips og inspiration til planteglade læsere.
Florentsia er opstået af ren passion for middelhavsplanter – og den passion skal kunne mærkes, uanset om du handler som privatperson eller erhvervskunde.
Vi ved, hvad vi taler om, og vi står altid klar med kyndig vejledning.
I takt med den stigende efterspørgsel tilbyder vi nu også udlejning af planter til events, receptioner og lignende, hvor vi hjælper med at skabe den rette stemning med grønne omgivelser i særklasse.
